Utdrag frå boka :Nordre Bergenhus Amt , Amund Helland, 1901

Side 1 2 3 
 

Florø ladested (0.72km2, 699 indbyggere i 1891, 937 indbyggere i 1900) udgjør en del af Kinn hovedsogn; det hører under Kinn og Vevring lensmandsdistrikt og thinglag.

Byen ligger paa 61o 36´nordlig bredde og 22o 42´øst for Ferro.

Afstanden fra Bergen er 20 geografiske mile.

Byen ligger paa Brandsø paa gaarden Nedre Florens grund og til dels paa præstegaardens, Øvre Florens, grund; den omgives af Kinn herred, af hvilket den udgjør en del.

For Florø er vedtaget en reguleret plan af 28de december 1861 for hele det til byen hørende strøg paa en strækning af 1.5 km. Det er imidlertid kun en strækning af 600 meter langs stranden, som er bebygget, og kun en gade, Strandgaden, er kontinuerlig bebygget.

Grændsen for Florø gaar fra havet ca. 40 m. vest for moloen, imod sydsydvest ca. 225m., derfra ca. 200 m. mod sydøst og derpaa atter 200 m. mod sydsydvest indtil nær Litleelvens udløb af Litlevatn. Grænndsen følger saa Litlebækken til den udløb i Storevatn, hvorpaa grændsen dannes af Storevatn indtil Kværnebækkens udløb af Storevatn, følger saa Kværneebækken indtil ca.40 m. fra dennes udløb i Gaddevaagen. Fra dettte sted eller ca. 40 m. fra Kværnebækkens udløb gaar grændsen i sydlig retning, dog ikke i ret linje, indtil den her gravede kanal gjennem eidet mellem Brandsøens vestlige og østlige, hvilken kanal ligger i byen.

Af Florø bys territorium er det, som berørt, kun den vestlige del, som er nogenlunde begygget.

Den største gade, Strandgaden, har retning mod vestnordvest, og parallelt med samme længere syd gaar Skolegaden, og lodret paa disse gader gaar forskjellige udstukne gader, som Vestregade, Kirkegade, Toldbodgade, Bakkegade, Torvegade, Livius Smitts gade og Hans Bloms gade.

Ved kontrakt mellem staten og eieren af Nedre Floren bestemtes, at paa de dele af Florø, som maatte udlægges til by, skulde den fornødne grund afstaaes mod en kjøbesum af 12 skilling pr.kvadratalen eller mod en aarlig grundleie, der beregnes med 4 pct. af denne værdi og altsaa fastsættes til 45 skilling pr. 100 alen eller 10 spd. pr. maal.

Brolagte gader er der ikke. Veienes længde udgjør ca. 2500 m.

Til gadebelysning benyttes almindelig lanterner, hvoraf der i 1890 var 9 stykker.

 

Byens fortid. Det rette navn er Flora, ikke Florø. I gammel tid er det skrevet Flora, og i forrige aarhundrede skrev man Floren. Man siger den dag i dag: Floren, paa Florenne. Flóra er sandsynligvis dativ af flóri, og det kan da enten betyde den flade eng eller fjøs, sandsynligvis det første.

Gaarden er rimeligvis meget gammel. Den ligger godt til og har ret store flader, som det neppe har været vanskeligt at rydde til græsmark; og skog har der ogsaa været.

Gaarden omtales, saavidt vides, ikke i den egentlige sagatid, men aar 13oo nævnes den i et gammelt dokument fra dette aar, hvorefter Jon Ragnvaldssøn overdrog en del gaardparter i Søndfjord, deriblandt nogle paa Askroven og en del af Flora til Munkeliv kloster i Bergen for en tid af 5 aar. Han skulde, naar de 5 aar var omme, indløse gaardene igjen. Om saa skede, er tvilsomt; ialfald etpar af de gaardparter, han overdrog til klosteret, forblev i dettes besiddelse lige til reformationen, da klostrene med deres jordegods inddroges under kronen.

Jon Ragnvaldssøn antages at være af slegten Smør, hvis navn endnu er bevaret i Smørsgaarden og Smørsalmenningen i Bergen. Jon havde imidlertid et andet vaaben i sit segl end familien Smør. Jon Ragnvaldssøn var en af rigets lendermænd eller, som de paa hans tid kaldtes, baroner.

Flora vides ikke senere i tiden at være opført blant Munkeliv klosters gods. Maaske har Munkeliv solgt eller bortbyttet gaardparten. Allehelgens kirke i Bergen var senere hen eier af en del af Flora, saa der kan være foregaaet et salg eller et mageskifte mellem klosteret og denne kirke.

Af "Bergens kalvskind" sees, at der i 1360 var kirker ikke alene paa Kinn og paa Bru, men ogsaa paa Brandsø. Efter "Bergens kalvskind" 1360 eiede Kinn kirke i Flora 5 maanedsmadbol. Ved en maanedsmad forstaaes en vis mængde proviant og specielt smør, og et maanedsmadbol er en gaardpart, hvoraf landskylden var en maanedsmad.

Medens Kinn kirke eiede 5 maanedsmadbol i Folra, var det 7 maanedsmadbol, som Jon Ragnvaldssøn overdrog til Munkeliv kloster. Det tør antages, at dette var hele gaarden, at altsaa Flora var en gaard paa 12 maanedsmadbol. Klostrene og kirkerne bygslede sine gaadparter bort, og Flora har altsaa som de fleste andre gaarde her i Søndfjord gjennem aarhundreder været brugt af bygselmænd.

 

Paa Flora boede omkring 1520 en mand ved navn Olav Sindresøn, der efter datidens forhold maa have været en rig mand. Da kong Kristian den 2den 1519 udskrev en tiendepengeskat af almuen, blev Oav Sindresøn ilignet større skat end nogen anden af de i mandtallet nævnte 282 personer. Hans skat beløb sig til 55 lod sølv, der før sølvets prisfald i vor tid vilde svare til omtrent det syvdobbelte, altsaa til ca. 385 lod sølv eller 770 kr. Skatten var bestemt til en tiendedel af vedkommendes eiendom, og Olav skulde altsaa være jevngod med en mand i vore dage paa 7 700kr. Olav var bygselmand under Allehelgens kirke.

I en dom, afsagt af lagmanden i Bergen i 1529, heder det, at Olav kom da frem med mange mærkelige breve, som bisperne Hans og Andor (hvoraf den første var biskop fra 1474 til 1505 og den sidste fra 1506 til 1522) havde udgivet, og efter disse breve, som dekanen i Bergen, Hans Knudsen havde givet ham paa Flora, dømtes med fuld dom, at Olav skal nyde, bruge og beholde jorden sin livstid for fuld landskyld som gammelt har været.

I et skattemandtal fra 1563 nævnes to opsiddere paa Flora, Olav og Lars, og i et ledingsregnsdag fra 1567 nævnes ligeledes en Olav, men dette er neppe Olav Sindresøn.

Forø er blevet by efter forslag af en kommission og efter lov af 16de mai 1860.

I følge kommissorium af 8de december 1858 afgav sognepræst H. J. Blom, foged I. Z. Magnus, proprietær C. Svanøe, lensmand O. Poulssøn og landhandler P. Brandt betænkning om anlæg af en kjøbstad eller et ladested i Sønd- og Nordfjord fogderi. Stedet for byanlægget burde efter kommissionens mening søges paa strækningen mellem Florø og Sauesund ved eller i nærheden af den indre skibsled. Paa denne strækning findes 14 større ellermindre skibshavne. Af de steder, hvorpaa opmærksomheden rettedes, var der tre, hvorom der blev spørgsmaal, nemlig Sauesund, Flokenes og Florøen.